31 maj 2015

Solskin og hvide skyer på en regnvejrsdag

I dag er det egentlig ikke en regnvejrsdag. Det er først begyndt at regne her til aften. Men den dag billederne blev taget var en grå og regnfuld dag. 
En dag, hvor der trods grå skyer og regndråber var hvide, luftige skyer og solskin på vores altan. Hvide skyer i form af æbleblomster og solskin fra kålblomstens gul blomster.


Jeg havde egentligt lidt forventet at kålblomsterne ville være mere røde eller bordeaux, da kålen i sig selv har røde toner. Men solskinsgule blomster der spreder glæde og smil på altanen.



Nu er de begge afblomstret, men mindet om dem fylder mig stadig med glæde.




4 kommentarer:

  1. Det er så sjovt at følge med i alt, hvad der sker på din lille altan, især når man som jeg bor i en landbohave med masser af plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg rigtig glad for at du synes :)
      Det kan være en udfordring med en lille altan, når jeg har ideer og ønsker til en hel landbohave som din.

      Slet
  2. Hej så er have- og altansæsonen i gang igen og vi bliver endnu engang betaget af naturens finurlige detaljer, når vi ser tæt på blomster og planter både med kamera og med det blotte øje.
    Jeg (den gråhårede faster) har anbefalet "de unge" i familien ...det er dem i 30´erne....ha-ha - at se med på din blog og andre altanblogs. De er to familier der sidste år fik nye lejligheder med altaner og de er vilde med at lave mad og håber at få lidt krydderurter og grønt tilbehør til at lykkes.
    Jeg kom lige til at tænke på en staude du måske kunne skaffe dig på et tidspunkt til en krukke - det er en blålilla storkenæb der hedder "Rozanne" og den blomstrer vitterligt hele sommeren - den har lidt langarmet hængende vækst - den er så skøn og så kommer den jo igen til næste år, da det er en staude der er hårdfør i DK. Du kan se den her på det sidste billede i indlægget http://irishaven.blogspot.dk/2014/07/mormorstaudebedet-og-meget-mere.html

    Blomsterhilsner fra Berit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Berit.
      Ja, der er rigtig kommet gang i havesæsonen, med hvad der dertil hører af plantebegejstring og smukke billeder :)
      Tusind tak for dine anbefalinger! Det betyder utrolig meget for mig. Jeg håber jeg kan inspirere bare en lille smule. Det vil være fantastisk med flere grønne altaner og selvdyrket mad.
      Uh ja, Rozanne er en skøn plante. Det havde jeg egentlig ikke overvejet, men du har helt ret i, at den vil passe godt ind hos mig :) Det må jeg overveje, selvom jeg har sagt stop til flere planer ;)
      Mange hilsner Ane

      Slet

Mange tak for dit besøg. Jeg håber, du har lyst til at lægge en lille kommentar. Det er så hyggeligt at høre, hvem det er der kigger forbi :)